Så forlader jeg Evje om et par timer. Det er første gang jeg har haft mere end en enkelt overnatning, men mine fødder krævede lidt pause. De to andre morgener har der været ret blæsende, men det blev vindstille i går eftermiddags, og det blev en dejlig sommerdag. Det skulle det også blive i dag, så jeg håber at der også er lunt i fjeldet. I morgen ser vejrudsigten ikke særlig godt ud men ellers ser det ud til at blive rimeligt.
Efter mit indlæg i går kom der en del børnefamilier, så der nu pensionister og børnefamilier, men ingen unge mennesker uden børn.
Denne blog handler om en fjeldvandring i Norge. Jeg starter i Knaben og vandrer mod nord.
fredag den 30. juni 2017
Afsted igen
En gammel kending
Da jeg skulle betale for opholdet, fandt jeg ud af at de stadig bruger min adresse fra dengang jeg boede i Norge, og det blev der ikke ændret på. Der er jo også ligegyldigt. Men skal man overnatte på vej til eller fra Danmark, er Evje et godt valg for der er 100 meter til en Spar og en Rema1000 og max 500 meter til centrum, hvor der er forbløffende mange forretninger, i betragtning af at der kun bor omkring 3600 mennesker. Nok fordi der ikke er noget større handelscentrum i miles omkreds, og her snakker vi norske mil der er på 10 km. Der er 55 km til Vennesla som er en forstad til Kristiansand, og det er nok det nærmeste større handelssted. Og der er gode faciliteter på campingpladsen. Langt de fleste campister er pensionister, og så er der enkelte børnefamilier, og så er der mig. Og jeg og børnene, ni styks, holder for en stor del til i det rum der er tilknyttet køkkenet. Ikke et specielt hyggeligt rum, men man kan sidde ned og der er rigelig med kontakter, så man kan lade sin mobil.
Valle igen, igen
Så har jeg vist fået gjort de sidste indkøb. Jeg fik en bøllehat. Ovenikøbet en bøllehat af rimelig god kvalitet med påmonteret myggenet, og frem for alt en rem der kan spændes op under hagen og forhindre hatten i at flygte så snart den får en chance. 150 kr, og eftersom det er de billige norske kroner er der ikke så galt.
Desuden fik jeg købt havregryn. Dem jeg havde med slap op da jeg nåede Josephsbu, så jeg købte et kilo der. Først den næste morgen, en del timers vandring fra Josephsbu, opdagede jeg at sidste salgsdato var i 2014. Jeg lavede alligevel havregrød af dem, men den havde en dominerende smag af hytte. Jeg kan godt lide DNTs hytter, men det er ikke ensbetydende med at jeg har lyst til at spise dem. Faktisk smager hytter modbydeligt, så jeg måtte kassere havregrynene. Da jeg kom Øyuvsbu tjekkede jeg havregrynene, men de havde også sidste salgsdato i 2014, så jeg købte to pakker kiks i stedet og de kostede vanvittige 44 kr pakken. Desuden købte jeg også en dåse baked beans i Josephsbu, men da jeg kom dem op i en gryde, beholdt de samme form som da de var inde i dåsen. De havde sidste saglsdag i 2008, og blev også kasseret, hvorefter jeg købte en dåse Bacalao. Jeg havde smagt den før under en tidligere tur og vidste at det smagte udmærket, men det koster også 100 kr for en dåse.
Så nu har jeg købt en masse pulver. I Danmark har vi jo næsten intet pulvermad, men i Norge er der en del forskellige slags, og det er ikke dyrere end i Danmark. De har nogle pulverretter i hytterne, men det er som regel det samme i alle hytter, så det kan hurtigt blive kedeligt. Så jeg slæber en del pulvermad med op i fjeldet, men hellere bære lidt mere og så ha et større udvalg.
Og desuden fik jeg købt en liter sprit mere. Jeg bruger kun omkring en dl om dagen, og eftersom jeg stadig har en halv liter tilbage af de halvanden liter jeg tog med, burde jeg kunne klare mig i er par uger, og specielt hvis jeg benytter mig af hytterne ind i mellem. Jeg har ikke mad nok til mere end en uge, det bliver for tungt hvis jeg skal bære mere, så jeg bliver under alle omstændigheder nødt til at købe noget mad i hytterne.
Af flere årsager, har jeg besluttet mig for at fortsætte hvor jeg slap i Valle. Bussen kører 9:50 i morgen og er i Valle omkring klokken halv tolv. Så fortsætter jeg nordover mod Haukeligseter, og så må jeg ta stilling til hvad jeg gør når jeg når så langt. Mine fødder er stadig meget ømme efter nedstigningen til Valle. De sidste 5 kilometer på en asfaltvej, ned af bakke, har været hårde ved fødderne. Ikke fodsålerne, men senerne oven på fødderne. De er meget, meget ømme, så det bliver nok lidt hårdt at vandre de første dage.
torsdag den 29. juni 2017
Flere indkøb
Foruden en ny rygsæk fik jeg også købt en ny lagensovepose og et par nye mikrofiberbukser. Begge dele absolut nødvendige. Min lagensovepose er lavet af silke, og ligesom uld må den kun vaskes med finvask. Det vidste jeg bare ikke så den var ved at falde fra hinanden. Jeg havde prøvet at holde sammen på den ved at sy den, men i nat gik det helt galt. Så jeg har købt en ny af bomuld. Det har jeg godt nok i forvejen, men jeg valgte at ta den af silke med fordi den kun fylder og vejer en trediedel af den af bomuld, og pladsen i den gamle rygsæk var ret begrænset. Det problem har jeg ikke mere, og jeg er nødt til at ha en lagensovepose, for ellers kommer min sovepose ret hurtigt til at lugte, og for hver gang soveposen bliver vasket, bliver den ringere og ringere. Lagensoveposen kan jeg for den sags skyld vaske i en bæk i rent vand og tørre den bag på rygsækken mens jeg vandrer, hvis vejret ellers er til det.
Jeg var også nødt til at købe er par nye mikrofiberbukser, for ved et uheld er jeg kommet til kun at ta et enkelt par med. Lidt upraktisk når man er så længe væk som mig, for så er jeg jo nødt til at gå rundt i underbukser mens de tørrer, og det har jeg ikke lyst til, og slet ikke i Evje.
Så nu mangler jeg kun at købe en hat. Det piner mig lidt for de er som forventet hamrende dyre. Den jeg kiggede på kostede 700 kr, men jeg overvejer en anden som ser meget dyrere ud. Også meget federe. I det mindste var mikrofiberbukserne ekstremt billige. 300 kr, norske kroner. De ligner til forveksling dem jeg har på og dem gav jeg 500 danske kroner for, og så var de endda på tilbud. Så det bliver nok en dyr hat i morgen, måske endda en meget dyr hat, men en hat skal jeg ha, for jeg føler mig stadig brændt i hovedet efter den meget skarpe sol i går.
Ny rygsæk
Jeg fik købt en ny rygsæk. Præcis den jeg ønskede at købe. En Bergans Powerframe 130+. Det er en af de største og kraftigste man kan købe overhovedet og så har den udvendig stel eller ramme. Så fedt. Selv med min store Vango rygsæk på 90+ kniber det med pladsen, men her er der rigelig plads. Og prisen? Den var dyr, meget dyr. 5000 kr. I Spejdersport kan man købe den for 4199 og det lyder jo meget billigere. Det er det bare ikke. Det bliver 5421 norske kroner.
Jeg havde tjekket priserne i Norge inden jeg tog afsted, så jeg vidste at jeg nok kunne købe den billigere her. Kun i en norsk netbutik, kunne jeg få den lige så billigt i Danmark, men jeg var nødt til at prøve den først, for i en anmeldelse jeg læste, stod der at det kunne være svært at spænde bæltet langt nok ind, hvis man er spinkelt bygget, og det er jeg jo. Men det går med bæltet og der er 5-10 cm mere at gi af, så jeg kan også tåle at tabe mig en smule, og stadig kunne spænde bæltet ind.
Den er jo gigantisk, og umulig at ha på når man skal med offentlig transport, men sidelommerne kan lynes af, og så kan man bære dem i en pose, når man tar toget eller bussen.
Jeg vil tilføje at der er mere plads i min gamle rygsæk end der ser ud til, for teltet er spændt på mellem bunden af rygsækken og stellet, og soveposen er spændt på ovenover rygsækken. I min nye rygsæk skal det hele være inde i selve rygsækken, men det er der også rigelig plads til
Mange penge for en rygsæk, men hvis den holder i 32 år, ligesom den gamle jeg smider ud nu, så holder den så længe jeg har brug for.
Et par seje nordmænd
Da jeg gik ned fra fjeldet i går mødte jeg nogle stykker der gik opad. Den første jeg mødte viste sig at være en biolog der var på vej opad bjerget med to rygsække på ryggen, den ene uden på den anden. Han skulle op til Bossbu i nogle dage, og ta vandprøver af de nærliggende søer. På grund af sur nedbør er mange af søerne døde og uden fisk, og nordmændene har kalket massevis af søer for at få fisken tilbage. Den er så også kommet tilbage til en del søer. Han skulle ta vandprøver, så de kunne kontrollere effekten af kalkningen. Jeg sagde til ham at det så voldsomt ud med to rygsække, og at jeg aldrig havde set noget lignende. Han svarede at det så ud af meget, men det var bare tomme flasker. Når han skulle ned fra fjeldet, ville de være fyldt med vand. Når jeg tænker på hvor tungt det er, bare at vandre med 20 kg, er jeg rigtig glad for, at det ikke er min opgave, at bære vandprøverne ned fra fjeldet.
Den næste jeg mødte var en meget slank kvinde på omkring 60 år vil jeg tro. Med en rygsæk næsten lige så stor som min var hun på vej til Bossbu. Og dagen før havde hun besteget Gaustatoppen. Nogle af de nordmænd man møder er nu ret seje vil jeg mene.
onsdag den 28. juni 2017
Stormvejr
Det er helt vildt som det blæser her nu. Jeg har vel overnattet 10 gange i Evje, og her plejer det ikke at blæse. Der gør der nu, ind imellem kommer der meget kraftige vindstød. Det må være virkelig slemt på fjeldet så havde jeg været deroppe havde jeg nok søgt ly i en hytte. Her ligger jeg heldigvis i ly af en skov, så det går.
En ny plan
Jeg havde egentlig tænkt mig at ta bussen tilbage til Valle og fortsætte hvor jeg slap, men egentlig synes jeg det er lidt kedeligt at gå på stierne, så jeg vil gerne vandre uden for stierne igen. Jeg gider selvfølgelig ikke gå parallelt med en sti i et par kilometers afstand, så når jeg gør det skal det være fordi der ikke er nogen stier. Det er der næsten overalt, men i den sydlige del af Hardangervidda, mellem Haukeligrend og Haukeligseter er der et stort område uden stier, så jeg tænker at jeg tar derop og vandrer en uges tid. Jeg har tænkt på det mange gange og krydsede igennem et hjørne for er par år siden.
Jeg bliver her et par dage og slapper af. Jeg har ikke mærket noget til ryggen under min vandring, men nedstigningen til Valle i går var åbenbart lidt hård for ryggen, så den kræver lidt pause. Det gør mine fødder også. De er totalt smadrede. Havde jeg vidst at campingpladsen i Valle er lukket, var jeg blevet i fjeldet og havde taget er par dages pause i Bossbu istedet, men nu hvor jeg alligevel er begyndt at bruge bussen, kan jeg lige så godt ændre mine planer.
Så jeg tror det bliver Hardangervidda.
Tørt tøj 2
Man kan selvfølgelig tørre sit våde tøj ved at beholde det på, men jeg har flere gange brugt at lægge det i bunden af soveposen. Det har for det meste bare været våde sokker, og om morgenen er de tørre.
Tørt tøj
For den der spekulerer over hvordan man tørrer sit tøj når det regner og er fugtigt, vil jeg fortælle at metoden ikke er særlig behagelig, men vi har en indre varme som sagtens kan tørre tøjet. Og netop derfor skal man bruge uld, for det er det eneste materiale der kan holde os varme selv om det er vådt. Desværre er der den samme klamme, våde fornemmelse.
Evje
Jeg er i bussen mod Evje, og spekulerer nu på om jeg ikke burde købe en ny rygsæk, når jeg nu alligevel skal handle. Min oldgamle rygsæk er ikke vandtæt, og det har ikke hjulpet, at jeg gav den silikone. Det fandt jeg ud af den dag jeg udelukkende vandrede efter kompasset og det styrtede ned. Alt var vådt eller fugtigt. Så nu pakker jeg alt ned i plastikposer, men det er jo heller ikke særlig fedt. Problemet er at de fleste rygsække er med indvendig stel og jeg foretrækker udvendig stel. På den anden side foretrækker jeg også at mine ting ikke bliver våde. En lidt større rygsæk ville heller ikke være af vejen. Det kniber virkelig med pladsen. Så jeg tjekker hvad de har.
Det bliver Evje
Den nærmeste campingplads ligger fem kilometer uden for Valle og der er sikkert fint for dem der har bil men for mig er det håbløst langt væk. Så jeg venter en time her og tar så bussen til Evje, hvor jeg bliver et par dage. Og i Evje kan jeg med garanti købe det jeg har brug for, for der ligger en friluftsforretning hvis elles jeg husker rigtigt. En dyr omvej, men jeg bliver stegt oven i hovedet hvis ikke jeg får en hat.
En lukket campingplads
Campingpladsen er lukker så jeg skal et par kilometer videre til en anden campingplads. Rigtig træls.
Snart i Valle
Der var elendig forbindelse under min nedstigning i Setesdalen men jeg er snart i Valle. Måske om en halv time.
tirsdag den 27. juni 2017
Blik mod nord.
Grunden til månelandskabet ved bredden af Rosskreppfjorden, er at den er opdæmmet for at udnytte vandkraften og at vandspejlet derfor stiger og falder, alt efter hvor fyldt magasinet er. Jorden er grøn helt ned til vandkanten ved søer der ikke udnyttes til vandkraft.
Valle
Jeg har besluttet at gå ned over Valle istedet for Bykle, fordi der er nogle ting jeg har behov for at købe. I Bykle er der et supermarked, en tankstation og et hotel, og det er alt. Ken var engang med mig i fjeldet hvor vi også gik forbi Rosskreppfjorden og ned til Valle, og han var ikke imponeret. Det er en meget lille by, men trods alt en rigtig by og kommunens centrum. Der kan jeg formodentlig købe det jeg har brug for. Dvs. en ny bøllehat eller kasket, selv om den med garanti vil koste en formue, og en ny lagensovepose, for den jeg har med er for tynd, og ved at falde fra hinanden. Jeg kan sikkert også købe sprit, så jeg slipper for at bruge min multifuelbrænder. Og der er en campingplads, hvor jeg kan få et varmt brusebad. Måske vil jeg endda flotte mig og leje en hytte. Vandet er iskoldt nu, og jeg skal under ingen omstændigheder vaske mig i fjeldet før det bliver lidt varmere.
Desværre ser det ud til at en front langsomt er ved at trække op sydfra, og solen varmer ikke længere. Jeg nåede heldigvis at få noget strøm på mobilen, for den var ved at løbe tør. Solfangeren er ganske effektiv, men den kræver sol, og det har der næsten ikke været noget af siden onsdag.
Så i forgårs valgte jeg at gå udelukkende efter kompasset, og jeg fandt da også frem til sidste års lejrplads uden problemer. Andet ville også ha været umuligt, for så havde jeg været nødt til at svømme. Det betød dog at jeg kom til at vandre en noget mere besværlig rute, end hvis jeg havde haft et kort at gå efter.
Da jeg så omsider nåede frem til min gamle lejrplads, og kunne se ned på den fra en fjeldtop, så fik jeg tilfældigvis, mobilforbindelse. Så jeg ville ta et billede og lægge det på min blog. Så skrev mobilen at jeg skulle genstarte den fordi kameraet ikke virkede. Jeg tænke at det betød at slukke og tænde den, men da jeg ville slukke den, gik den i sort. Totalt sort. Den kunne ikke tændes. Så jeg opgav at gå mod Kvina for at fiske, og ændrede kurs mod Øyuvsbu, og derfra mod Valle for at købe en ny mobil. Efter ca. halvanden time kom jeg i tanke, at det at genstarte en mobil, ikke er at slukke og tænde den, men at trykke på slukknappen og samtidig skrue ned for lyden. Det blev jeg ved med, i lang tid syntes jeg, og vupti, så startede den igen.
Jeg har måtte gøre det en gang siden, efter at ha brugt kameraet, så måske bliver jeg nødt til at holde op med at ta billeder.
Uanset var jeg næsten nået over til turiststien, da jeg kom i tanke om at jeg havde dummet mig, og så gad jeg ikke gå tilbage mod Kvina. Desuden kunne det være ligegyldigt når det var så hamrende koldt. Temperaturen nåede kun op på fire grader om eftermiddagen, og regnen øsede ned. Så er det jo ikke sjovt at fiske alligevel.
Så jeg er stadig på vej mod Valle men nu af andre årsager. Jeg burde kunne være der i morgen. Jeg har tidligere gået fra Rosskreppfjorden, tæt på hvor jeg er nu, og ned til Valle, samme dag, men siden har jeg haft problemer med den ene fod når jeg går langt samme dag, så jeg holder mig fra at gå de helt lange dagsmarcher nu.
mandag den 26. juni 2017
Iskoldt
Det er afsindig koldt. Det er blevet koldere og koldere under min vandring og de sidste par dage har der kun været 3-4 grader midt på dagen. I går aftes tænkte jeg at hvis der blev koldere så kom der is på søerne. Det gjorde der så. Eller rettere, der er is på vandpytterne og rimfrost på teltet. Til gengæld er vinden gået om i nordøst, og der er blå himmel, så forhåbentlig bliver der varmere i løbet af dagen. Jeg fryser ikke om natten, selv om temperaturen viste 0 grader i teltet, for min sovepose har en komforttemperatur på minus tre grader. Man har bare ikke lyst til at kravle ud af soveposen. Det måtte jeg så gøre, fordi jeg kunne se der var lidt forbindelse i dag, så jeg er gået op på en bakketop og jeg fryser fingrene. Så jeg vil ned og varme fingrene.
På vej mod Valle
Min mobil er ved at gå død og jeg har været nødt til at genstarte den to gange. Jeg er ved Rosskreppfjorden på ved mod Valle hvor jeg forventer at være i morgen.
lørdag den 24. juni 2017
Opklaring sidst på dagen?
Jeg kan se at jeg er kommet til at lægge det samme billede ud to gange, dumme mig.
Jeg går ned og slår lejr for natten, der kommer vist ikke den lovede opklaring. Jeg kan se at jeg er nået frem til birkekrattet, det måtte jo komme.
At krydse sit eget spor
Det er langt lettere at vandre her end jeg frygtede. Med mindre jeg ligger brak i teltet i morgen på grund af dårligt vejr, vil jeg krydse mit eget spor. Sidste år vandrede jeg fra øst mod vest gennem terrænet, fra Langeid til Ådneram, så jeg krydsede gennem landskabet nogle kilometer nord herfra. Jeg krydser næppe mit spor i dag, der er stadig en bid vej, men i morgen, hvis vejret arter sig.
En hytte i ødemarken
Et blik mod nord, og mod de største bakker jeg skal over i dag. Søen hytten ligger ved hedder Skrubbhusvatnet.
Nordpå igen
Efter en halv times vandring ad turiststien mod Gaukhei, forlader jeg den igen og vandrer mod nord. Billedet er taget mod syd og man kan se turiststien slynge sig gennem landskabet.
Nordpå igen
Efter en halv times vandring ad turiststien mod Gaukhei, forlader jeg den igen og vandrer mod nord. Billedet er taget mod syd og man kan se turiststien slynge sig gennem landskabet.
At vente
Jeg sidder uden for Josephsbu og venter og venter. Venter på at der kommer strøm på min powerbank og på at støvlerne tørrer. Efter to dage med skyer og regn og hyppig brug af mobilen for at finde den letteste vej gennem et ret krævende terræn, er min powerbank løbet tør for strøm.
Hvis jeg skal fortsætte nordpå uden for stierne er jeg nødt til at ha strøm for at finde den letteste vej, og i morgen lover de mere regn. Jeg kunne godt gå udelukkende efter kompasset, men det er enormt anstrengende i forvejen at vandre i det her terræn, med alt det birkekrat, og jeg vil gerne hurtigere frem end 500 meter i timen.
Hvis man ikke har prøvet det kan man ikke forestille sig hvor anstrengende det er at vandre her uden for stierne. Højere oppe i fjeldet, er det langt lettere, og der kan man vandre næsten lige så hurtigt som på stierne, men her er det en kamp at komme frem. Det er nok også derfor jeg aldrig møder nogen uden for stierne. Der kommer selvfølgelig jægere og fiskere, men de bærer som regel heller ikke rundt på en tung rygsæk.
Desværre er der mange skyer, så det går langsomt med opladningen, og de har lovet byger, og der er allerede en nu. Og vinden kommer fra nord, hvilket betyder at jeg skal gå imod regnen.
Heldigvis er der kun tre timers gang til Gaukhei, så jeg har god tid. Hvis vejret viser sig helt umuligt, og jeg får for lidt strøm på min powerbank, følger jeg stien til Gaukhei og overnatter der. Derfra kan jeg følge stien nordover. Jeg har gået den et par gange før, og det er en del op og ned ad bakke, men stadig langt lettere end at gå gennem terrænet, med alt birkekrattet.
Jeg har også brug for at give støvlerne fedt. Derfor vil det være bedst at de er tørre, men så fugtige som de er nu vil det ta hele dagen at få dem tørre.
fredag den 23. juni 2017
En ny plan
Efter at ha tjekket prislisten her i hytten, er jeg blevet enig med mig selv om at det bliver nødvendigt at proviantere i en by, og ikke kun i hytterne. Ok en dåse baked beans 20 kr og et kilo havregryn 19 kr. Det er til at leve med. Men 4 kr for et tebrev og 55 kr for 164 gram frysetørret ærtestuvning, det er godt nok dyrt. Så fra Bossbu går jeg til Bykle og handler ind. Bagefter går jeg over på den anden side af Setesdalen og nordpå i Austheiene indtil jeg igen krydser Setesdalen og går mod Haukeliseter.
Der er to fordele ved det. For det første kommer jeg til at gå en ny rute jeg aldrig har gået før, og for det andet er klimaet som regel mere solrigt og tørt jo længere man kommer mod øst. Jeg har i hvert fald fået rigelig regn allerede, og i overmorgen lover de masser af regn. I morgen skulle der til gengæld komme sol, så det ser jeg frem til.
Josephsbu
Som noget helt usædvanligt er der internetforbindelse her i Josephsbu. Dvs der var ingen forbindelse da jeg kom, men det er der nu. Den er godt nok dårlig, men det går lige.
Jeg er alene her, og sådan som det har regnet i dag er det ikke sikkert der kommer nogen. Man kan dog aldrig vide.
Der er også en radio her og det er rigtig fedt. Og så er der en tåbe, der har slæbt en halv liter dåseøl helt herind i fjeldet og efterladt den. Ufatteligt. Måske fordi der er chili i øllen, det er lidt specielt, men den smager udmærket.
Så jeg slapper af, læser en Jumbobog, drikker en øl og hører musik. Meget fedt, og meget bedre end at vandre rundt i øsende regnvejr. Jeg har desuden fundet ud af at regntøjet ikke er helt vandtæt, men jeg bliver kun lidt fugtig. Ind til videre i hvert fald. Jeg håber vejret bliver bedre i morgen, det kan dårligt blive værre.
En vildren
Til venstre i biłledet kan man se en vildren sryrtry afsted. Der var en hel flok men de spænede afsted inden jeg fik mobilen frem.
Og det regner og regner.
torsdag den 22. juni 2017
Torkilsvatnet set fra nord.
Jeg slog lejr for natten nede ved den lille elv hvor den løber ud i den østlige ende af Torkilsvatnet.
Det var ret hårdt at komme herop, men det var dagens værste tur. Bortset fra at jeg går op i skyerne om lidt. Ikke så fedt.
På vej mod Josephsbu
Jeg slog lejr ved østenden af Torkilsvatnet mens det øsregnede. Heldigvis kom der lidt sol allersidst på aftenen så de våde ting kunne tørre lidt. Da jeg slog teltet ned øsregnede der igen.
Så nu er jeg på vej mod Josephsbu, og det er en kort og ret let tur så jeg burde være der sidst på formiddagen.
I morgen fortsætter jeg igen mod nord, mod Kvina nord for Rågeloni, hvor jeg vil fiske på østsiden af Kvina. Derefter vil jeg fremover vandre på turiststierne.
En lille sø
Jeg er ganske tæt på turiststien mellem Lakkenstova og Kvinen. Den ligger i en lille dal i bag søen og ikke længere væk end søen er lang.
Frokostpause
Efter en times frokostpause og rene tørre sokker, har fødder og baller det fint igen, så jeg fortsætter.
Desuden er regnen stoppet, så der er overskyet, men næsten vindstille. Perfekt vejr til at vandre.
Utroligt så god mobilforbindelse der er her. Ok man skal op i højden, men det skal jeg alligevel fordi der er en del pas jeg skal over.
Av, av
Da jeg begyndte at gå, kunne jeg straks mærke at jeg har fået en vabel under den ene fodsål, på grund af de våde fødder, så når jeg kommer ned på den anden side af det pas jeg er på vej op over bliver jeg nok nødt til at stoppe for i dag. Rigtig træls.
En våd dag
Det småregner stadig og jeg kæmper mig langsomt mod nord, og med våde fødder. Terrænet er ret kuperet og der har været birkekrat, så det er gået enormt langsomt. Desuden er jeg nødt til at være enormt forsigtig når jeg går på klipperne, for de bliver mere glatte når de er våde. Værst af alt er jeg enormt træt i ballerne, nok fordi jeg har fået for lidt at spise de sidste dage.
Jeg er virkelig træt, men det bliver enormt kedeligt, hvis jeg skal ligge i telt hele dagen, så jeg vandrer langsomt nordpå. Jeg tvivler dog på at jeg når Josephsbu i dag, men så er jeg der heldigvis ret tidligt i morgen. Fra hvor jeg krydser turiststien og til Josephsbu, har jeg vandret før for nogle år siden, og terrænet er langt mere letgået end det jeg har vandret i dag, men der er langt og jeg er træt.
Våde fødder
Jeg væltede da jeg ville krydse den liłle elv der fører til Krokevatn. Så nu kan jeg gå rundt med våde fødder resten af dagen.
onsdag den 21. juni 2017
På vej mod Jospehsbu.
Det småregner og der er meget gråt, men heldigvis vindstiłle. Det ligner noget der kommer til at vare i lang tid, så jeg sætter kursen mod Josephsbu.
Bergehei
Jeg er nået op på toppen af Bergehei. Min bøllehat blæste af mig, men jeg var så optaget af udsigten og af at ta billeder at jeg ikke tænkte over det, jeg glemte det faktisk, og da jeg kom i tanke om det igen, var den væk. Jeg har en god ide om hvor den har endt flugten, men den er brun og det er ikke en god farve her. Den skulle ha været postkasserød, så havde jeg fundet den. 20 minutters eftersøgning gav ikke noget resultat, så nu har jeg opgivet.
Vejret har været glimrende i dag, med masser af sol og 10-11 graders varme. Det lyder ikke af meget, men det er rigeligt, så siden middag har jeg gået i en t-shirt det meste af tiden. Specielt når man kommer på læsiden af fjeldene, og der er vindstille bliver der rigelig varmt. Lidt vind har der været men slet ikke som i går og i forgårs. Lige tilpas.
Desværre ser det ud til at vejret bliver ringe i morgen, og hvis der viser sig at være rigtigt, dropper jeg at gå til Kvifjorden og går istedet direkte mod Josephsbu. Jeg burde kunne være der i morgen aften. Herfra går jeg mod nord, vest om Holmevatn, og fortsætter nordover til jeg rammer turiststien mellem Lakkenstova og Kvinen. Hvis vejret er godt i morgen, følger jeg derfra turiststien indtil Kvifjorden og slår lejr et sted der. Hvis vejret er dårligt, krydser jeg turiststien og fortsætter gennem terrænet nordover, mod Josephsbu.
Det var alt herfra. Jeg fortsætter lidt mod nord og finder er sted at slå lejr for natten.
tirsdag den 20. juni 2017
Djubavatn
Jeg har slået lejr for natten ved Djubavatn. Det er godt nok ikke ret langt fra gårsdagens lejrplads, men til gengæld er den rigtig fed med egen badestrand. Vandet er godt nok kun 10 grader, nogenlunde det samme som luften, men hvis det er vindstille i morgen, kan det godt være jeg tar en dukket. Der er fladt, jævnt og tørt, der hvor jeg har slået telt op så det er skønt.
Fire små ørreder fangede jeg på en halv time, så aftensmaden er sikret. Det bliver Lofoten fiskesuppe tilsat friskfanget ørred. Suppen er glimrende i forvejen, og den bliver næppe ringere, med lidt fisk. Desværre er der slet ingen mobilforbindelse i nærheden af Djubavatn, så jeg er gået over en kilometer tilbage og op på fjeldet for at få mobilforbindelse. Det bliver næppe bedre i morgen, men jeg vil forsøge at opdatere bloggen. Vejret er meget omskifteligt og blæsende i dag, med lidt sol ind i mellem, men i morgen skulle der komme masser af sol, så det håber jeg passer.
Jeg plejer aldrig at møde folk heroppe, men jeg så en bonde drive sine får afsted og så hans firehjulsmotorcykel stå parkeret, for enden af vejen til Kvina Gruber, så jeg er ikke helt alene herude. Det bliver jeg i morgen når jeg bevæger mig nordpå, for der er næsten ingen der færdes uden for stierne, og der er ingen stier længere nordpå.
Jeg har slået lejr på vestsiden af Djubavatn, lige neden for Kvina Gruvor og der er rimelig læ, så jeg vil gå tilbage og tager mig en kop kaffe.
-
Så har jeg vist fået gjort de sidste indkøb. Jeg fik en bøllehat. Ovenikøbet en bøllehat af rimelig god kvalitet med påmonteret myggenet, og...
-
Jeg nærmer mig Berdalsbu, som man kan ane midt i billedet. Derfra er der fem timers gang til Tjørnbrotbu, hvor jeg agter at overnatte, hvis ...