Foruden en ny rygsæk fik jeg også købt en ny lagensovepose og et par nye mikrofiberbukser. Begge dele absolut nødvendige. Min lagensovepose er lavet af silke, og ligesom uld må den kun vaskes med finvask. Det vidste jeg bare ikke så den var ved at falde fra hinanden. Jeg havde prøvet at holde sammen på den ved at sy den, men i nat gik det helt galt. Så jeg har købt en ny af bomuld. Det har jeg godt nok i forvejen, men jeg valgte at ta den af silke med fordi den kun fylder og vejer en trediedel af den af bomuld, og pladsen i den gamle rygsæk var ret begrænset. Det problem har jeg ikke mere, og jeg er nødt til at ha en lagensovepose, for ellers kommer min sovepose ret hurtigt til at lugte, og for hver gang soveposen bliver vasket, bliver den ringere og ringere. Lagensoveposen kan jeg for den sags skyld vaske i en bæk i rent vand og tørre den bag på rygsækken mens jeg vandrer, hvis vejret ellers er til det.
Jeg var også nødt til at købe er par nye mikrofiberbukser, for ved et uheld er jeg kommet til kun at ta et enkelt par med. Lidt upraktisk når man er så længe væk som mig, for så er jeg jo nødt til at gå rundt i underbukser mens de tørrer, og det har jeg ikke lyst til, og slet ikke i Evje.
Så nu mangler jeg kun at købe en hat. Det piner mig lidt for de er som forventet hamrende dyre. Den jeg kiggede på kostede 700 kr, men jeg overvejer en anden som ser meget dyrere ud. Også meget federe. I det mindste var mikrofiberbukserne ekstremt billige. 300 kr, norske kroner. De ligner til forveksling dem jeg har på og dem gav jeg 500 danske kroner for, og så var de endda på tilbud. Så det bliver nok en dyr hat i morgen, måske endda en meget dyr hat, men en hat skal jeg ha, for jeg føler mig stadig brændt i hovedet efter den meget skarpe sol i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar