fredag den 23. juni 2017

En ny plan

Efter at ha tjekket prislisten her i hytten, er jeg blevet enig med mig selv om at det bliver nødvendigt at proviantere i en by, og ikke kun i hytterne. Ok en dåse baked beans 20 kr og et kilo havregryn 19 kr. Det er til at leve med. Men 4 kr for et tebrev og 55 kr for 164 gram frysetørret ærtestuvning, det er godt nok dyrt. Så fra Bossbu går jeg til Bykle og handler ind. Bagefter går jeg over på den anden side af Setesdalen og nordpå i Austheiene indtil jeg igen krydser Setesdalen og går mod Haukeliseter.

Der er to fordele ved det. For det første kommer jeg til at gå en ny rute jeg aldrig har gået før, og for det andet er klimaet som regel mere solrigt og tørt jo længere man kommer mod øst. Jeg har i hvert fald fået rigelig regn allerede, og i overmorgen lover de masser af regn. I morgen skulle der til gengæld komme sol, så det ser jeg frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar