En ny plan

Jeg havde egentlig tænkt mig at ta bussen tilbage til Valle og fortsætte hvor jeg slap, men egentlig synes jeg det er lidt kedeligt at gå på stierne, så jeg vil gerne vandre uden for stierne igen. Jeg gider selvfølgelig ikke gå parallelt med en sti i et par kilometers afstand, så når jeg gør det skal det være fordi der ikke er nogen stier. Det er der næsten overalt, men i den sydlige del af Hardangervidda, mellem Haukeligrend og Haukeligseter er der et stort område uden stier, så jeg tænker at jeg tar derop og vandrer en uges tid. Jeg har tænkt på det mange gange og krydsede igennem et hjørne for er par år siden.
Jeg bliver her et par dage og slapper af. Jeg har ikke mærket noget til ryggen under min vandring, men nedstigningen til Valle i går var åbenbart lidt hård for ryggen, så den kræver lidt pause. Det gør mine fødder også. De er totalt smadrede. Havde jeg vidst at campingpladsen i Valle er lukket, var jeg blevet i fjeldet og havde taget er par dages pause i Bossbu istedet, men nu hvor jeg alligevel er begyndt at bruge bussen, kan jeg lige så godt ændre mine planer.
Så jeg tror det bliver Hardangervidda.