Valle igen, igen

Så har jeg vist fået gjort de sidste indkøb. Jeg fik en bøllehat. Ovenikøbet en bøllehat af rimelig god kvalitet med påmonteret myggenet, og frem for alt en rem der kan spændes op under hagen og forhindre hatten i at flygte så snart den får en chance. 150 kr, og eftersom det er de billige norske kroner er der ikke så galt.

Desuden fik jeg købt havregryn. Dem jeg havde med slap op da jeg nåede Josephsbu, så jeg købte et kilo der. Først den næste morgen, en del timers vandring fra Josephsbu, opdagede jeg at sidste salgsdato var i 2014. Jeg lavede alligevel havregrød af dem, men den havde en dominerende smag af hytte. Jeg kan godt lide DNTs hytter, men det er ikke ensbetydende med at jeg har lyst til at spise dem. Faktisk smager hytter modbydeligt, så jeg måtte kassere havregrynene. Da jeg kom Øyuvsbu tjekkede jeg havregrynene, men de havde også sidste salgsdato i 2014, så jeg købte to pakker kiks i stedet og de kostede vanvittige 44 kr pakken. Desuden købte jeg også en dåse baked beans i Josephsbu, men da jeg kom dem op i en gryde, beholdt de samme form som da de var inde i dåsen. De havde sidste saglsdag i 2008, og blev også kasseret, hvorefter jeg købte en dåse Bacalao. Jeg havde smagt den før under en tidligere tur og vidste at det smagte udmærket, men det koster også 100 kr for en dåse.

Så nu har jeg købt en masse pulver. I Danmark har vi jo næsten intet pulvermad, men i Norge er der en del forskellige slags, og det er ikke dyrere end i Danmark. De har nogle pulverretter i hytterne, men det er som regel det samme i alle hytter, så det kan hurtigt blive kedeligt. Så jeg slæber en del pulvermad med op i fjeldet, men hellere bære lidt mere og så ha et større udvalg.

Og desuden fik jeg købt en liter sprit mere. Jeg bruger kun omkring en dl om dagen, og eftersom jeg stadig har en halv liter tilbage af de halvanden liter jeg tog med, burde jeg kunne klare mig i er par uger, og specielt hvis jeg benytter mig af hytterne ind i mellem. Jeg har ikke mad nok til mere end en uge, det bliver for tungt hvis jeg skal bære mere, så jeg bliver under alle omstændigheder nødt til at købe noget mad i hytterne.

Af flere årsager, har jeg besluttet mig for at fortsætte hvor jeg slap i Valle. Bussen kører 9:50 i morgen og er i Valle omkring klokken halv tolv. Så fortsætter jeg nordover mod Haukeligseter, og så må jeg ta stilling til hvad jeg gør når jeg når så langt. Mine fødder er stadig meget ømme efter nedstigningen til Valle. De sidste 5 kilometer på en asfaltvej, ned af bakke, har været hårde ved fødderne. Ikke fodsålerne, men senerne oven på fødderne. De er meget, meget ømme, så det bliver nok lidt hårdt at vandre de første dage.