Nok af mel

Vejret er endelig slået om og der er lunt, selv nu om aftenen, men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg ikke orker mere kogt mel. Jeg havde egentlig tænkt mig først at ta stilling i Haukeligseter, men jeg har ikke lyst til at bruge de penge det vil koste at få ordentlig mad. Fra Haukeligseter og nordpå er der massevis af betjente hytter der serverer mad, og det er ikke dåse- og pulvermad, men rigtig mad. Men det er jo til restaurantpriser og det vil koste mig en formue. Jeg kan jo gå på restaurant i Peru 5 gange for hvert måltid på en restaurant her.
Så jeg tar bussen i morgen og tar hjem og bestiller et visum.
På en måde er det lidt synd, nu når det omsider ikke er så bidende koldt længere, men det er jo let og billigt at komme herop igen, i modsætning til at ta til Peru. Og jo længere jeg er her, jo kortere tid kan jeg være i Peru. Nu vil jeg ta en kop te og nyde det smukke landskab.