Jeg havde egentlig tænkt mig at vandre over Bjåi mod Haukeligseter, men nu spekulerer jeg på om jeg ikke bør vælge Hovden. Jeg har godt nok vandret det meste af ruten Hovden-Haukeliseter men jeg er ved at være ekstremt træt af pulvermad. I Bjåi har de ingen forretninger, så vidt jeg kan se, men det må de ha i Hovden, for der er en stor turistdestination. Det vil kun være fire timers ekstra vandring over Hovden, og jeg kunne ha vandret med et par kilo mindre, hvis jeg havde planlagt det fra starten, men det ville være dejligt med noget andet end pulvermad, bare en enkelt dag.
Man kunne tro at det var kulden, eller det at bære på en tung rygsæk flere timer om dagen, eller regnen, der er det værste. Det er det også de første dage, men i længden er det maden, der er det værste. Jeg spiser aldrig pulvermad, når jeg ikke vandrer. Aldrig. Og nu er jeg tvunget til det hver eneste dag, fordi det er alt for tungt at bære rundt på grøntsager og den slags.
Jeg har så også parmasanost, peanuts, og chokolade med, men det slipper op om et par dage, og det tar nok fire dage at vandre til Haukeligseter, hvis jeg tar den korteste vej. Så jeg tror det bliver over Hovden, så jeg i hvert fald en enkelt dag slipper for pulvermad.
Denne blog handler om en fjeldvandring i Norge. Jeg starter i Knaben og vandrer mod nord.
onsdag den 5. juli 2017
Hovden eller Bjåi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Så har jeg vist fået gjort de sidste indkøb. Jeg fik en bøllehat. Ovenikøbet en bøllehat af rimelig god kvalitet med påmonteret myggenet, og...
-
Jeg nærmer mig Berdalsbu, som man kan ane midt i billedet. Derfra er der fem timers gang til Tjørnbrotbu, hvor jeg agter at overnatte, hvis ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar