Jeg plejer normalt at ta kort med når jeg vandrer, men eftersom jeg har tænkt mig at vandre i lang tid, og jeg ikke har fastlagt en rute, er det umuligt for mig denne gang. Kun turen fra Knaben til Øyuvsbu havde jeg nogenlunde planlagt på forhånd og eftersom turen foregik uden for stierne, havde jeg downloadet nogle kort fra ut.no. De kort blev desværre slettet da jeg blev tvunget til at genstarte telefonen.
Så har jeg Google maps. Der havde jeg også downloadet nogle kort, og de kort forsvandt heldigvis ikke da telefonen blev genstartet. Kortene er ganske detaljerede, tror man, men jeg fandt ud af at når man henter et kort, man vil bruge offline, så er det ganske groft. For at få det til at blive detaljeret, med bla. højdekurver, er man nødt til at zoome ind indtil højdekurverne dukker frem og kigge hele kortet igennem. Det kan man kun gøre online, men det bliver gemt i hukommelsen.
Desværre er stierne ikke med på Google maps, men hytterne er, så jeg kan altid finde frem til hytterne. Jeg har "Til fots i Norge" med, som beskriver alle ruterne, og der er nogle meget grove kort, hvor stierne og de allerstørste søer er med, så de kan give mig et fingerpeg om hvor stierne er, hvis jeg mister en. Det kan nu være ganske svært, fandt jeg jo ud af i går.
Denne blog handler om en fjeldvandring i Norge. Jeg starter i Knaben og vandrer mod nord.
onsdag den 5. juli 2017
Google maps
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Så har jeg vist fået gjort de sidste indkøb. Jeg fik en bøllehat. Ovenikøbet en bøllehat af rimelig god kvalitet med påmonteret myggenet, og...
-
Jeg nærmer mig Berdalsbu, som man kan ane midt i billedet. Derfra er der fem timers gang til Tjørnbrotbu, hvor jeg agter at overnatte, hvis ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar