mandag den 19. juni 2017

En kølig morgen

Jeg vågnede meget tidligt, omkring klokken fire i morges efter en elendig nat. Det var umuligt at finde et jævnt sted at slå telt op så jeg må på et skrånede og ujævnt underlag. Jeg lagde noget tøj under liggeunderlaget for at gøre det mere vandret og jævnt, men det hjalp ikke meget, så det meste af natten lå jeg og rodede rundt i soveposen for at komme til at ligge ordentlig. Jeg fik dog sovet lidt og omkring klokken fem kravlede jeg ud af teltet for at koge noget vand til kaffen. Solen var lige nået over bakken mod øst og skinnede, så det var skønt, selv om der kun var to graders varme. Vandet i søen er 10 grader så det føles nærmest lunt i forhold til luften. Der er 5 grader nu men der er en frisk vind så der er koldt i vinden.

Desværre er der dårlig mobildækning nede ved søen så jeg var nødt til at gå op på en bakketop, for at få mobilforbindelse  og det er herfra nedenstående billede er taget. Så jeg vil gå ned til teltet igen, og få en kop kaffe for der er lidt koldt heroppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar